Stor pinsedobbeltkoncert – læs mere her…

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 4 juni 2017
15:30 - 21:30

Kategori


Vi fejrer reformationsjubilæet!
Vester Hæsinge Kirke søndag den 4. juni kl. 15.30 renæssancegruppen Passatempo opfører værker typisk for europæisk renæssancemusik – hovedsagelig den musik, der blev opført i kirker og på slotte/herregårde. Ensemblet spiller på kopier af datidens instrumenter og optræder i tidstypiske klædedragter. Undervejs fortælles kort om de enkelte værker.
Eskild Dohns Orkester opfører en akustisk optakt til Reformationen Rocker. I kirken vil der indgå fællessalmer med orkester-akkompagnement som et mindre, men betydningsfuldt element i koncertformatet, da salmesangen på den ene side illustrerer en afgørende pointe ved den lutherske reformation og på den anden side peger ind i det 21. århundrede.
Multihuset i Vester Hæsinge kl. 18.45 – 20.00 Enkelte medlemmer af Passatempo opfører værker typisk for den musik i renæssancen, der blev spillet på torve og pladser, og hvor den almene befolkning deltog som aktører i såvel opførelse af musikken som dansen. Eskild Dohns Orkester opfører Reformationen Rocker! Orkesteret spiller salmer og folkemusik fra 1500-tallet i moderne rockfortolkninger.
1. afdeling af koncerten begynder i V. Hæsinge kirke kl. 15.30 og slutter kl. 17.00.
Herefter mulighed for at spise lækker grillbuffet i Multihuset, hvor 2. afdeling af koncerten fortsætter kl. 18.45.
koncertpris ialt kr. 90,-.
Spisebilletter kr. 125,-. køb af billetter hos lokalbrugsen i Vester Hæsinge.