Sogneudflugt læs mere>>>

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 1 september 2021
12:15 - 17:45

Kategori


Sogneudflugt til Turup/Gamtofte kirker og Clay-museet
Onsdag den 1. september. Bus fra X-Huset i Vester Hæsinge kl. 12.15
100 kr. pr. pers. inkl. bustur/guide, kaffe/the/kage på Clay-museet i Middelfart!
Forventet hjemkomst kl. 17.45. Tilmelding senest tirsdag
den 24. august til Ellen Pedersen tlf.: 62631706
I Turup og Gamtofte kirker skal vi se værker af to af de mest betydelige
nulevende danske kirkekunstnere, ægteparret Maja Lisa Engelhardt
og Peter Brandes. De har udsmykket et væld af kirker både i Danmark
og udlandet, bl.a. Calvary Chapel i Californien, som var et stort fælles
projekt. I Turup Kirke skal vi se det smukke alterbillede, som er
malet af Maja Lisa Engelhardt. Billedet viser den opstandne Kristus!
Kunstneren har også farvesat kirkens bænke og øvrige træværk.
I 2004 skænkede Peter Brandes tre glasmosaikvinduer
til Gamtofte Kirke, som han har en stærk familiemæssig
tilknytning til. Kunstneren har valgt tre forskellige motiver og tildelt dem
hver sin stærke grundfarve. I forbindelse med donationen har Maja Lisa
Engelhardt farvesat kirken, hvor der endvidere er et bronzekrucifiks udført
af Peter Brandes. Han er iøvrigt en meget alsidig kunstner, der også er
berømt for sine kæmpekrukker bla. Sevilla-krukken på 4,68 meter, der
blev skabt til verdensudstillingen i Sevilla i 1992. Krukken står i dag som
et væsentligt vartegn ved Clay-museet i Middelfart.
Clay Keramikmuseum (Grimmerhus) har et enestående specialmuseum for
keramisk kunst, kunsthåndværk og design. Det har en af Europas fornemste
samlinger af keramik, idet museet i 2010 fik overdraget en unik samling
bestående af ca. 55.000 keramiske værker – porcelæn, stentøj og fajance –
fra Den kongelige Porcelainsfabrik, Bing & Grøndal og Aluminia.
Alle er velkommen til en interessant eftermiddag!