Sogneudflugt – læs mere her…

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 16 august 2017
11:30 - 18:00

Kategori


Sogneudflugt til Koldinghus onsdag den 16. august

Afgang fra ”Børsen” i Sh. Lyndelse  kl. 11.30 og fra X-Huset i Vester Hæsinge kl. 11.40 – Pris for bustur, guidet rundvisning og kaffe/kage 125 kr.
Forventet hjemkomst ved 18.00 tiden. Tilmelding til Ellen Pedersen tlf. 6263 1706 senest tirsdag den 8. august
På Koldinghus besigtiger vi museet og får en historisk gennemgang af det store slot. Vi ser den interessante særudstilling ”Himmelsten”,  H.K.H. Prins Henriks store samling af orientalsk jadekunst, der til daglig står på Fredensborg Slot og Amalienborg. Det gamle kongeslot, Koldinghus, er en central del af Danmarks historie gennem 800 år. I Middelalderen udgjorde Kolding den vigtigste grænseby mod hertugdømmerne i syd, og de danske konger opholdt sig ofte på Koldinghus. Efter reformationen opførte Christian 3. det første protestantiske fyrstekapel i Danmark på Kolding
hus. Christian 3. døde på slottet nytårsdag 1559. Under Napoleonskrigene var Danmark allieret med Frankrig og Spanien. En del af den spanske hær opholdt sig derfor på Koldinghus. Natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød der brand på Koldinghus, da de spanske lejetropper fyrede for hårdt i kaminerne. Slottet stod længe som en ruin, inden en langvarig restaurering blev igangsat. Eftermiddagskaffen med hjemmebag indtages på det smukke historiske julemærkesanatorium, nu Hotel Koldingfjord. Alle er meget velkomne til en dejlig udflugt!