Foredrag i Præstegården “Danmarks Kirker” læs mere>>>

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 5 marts 2025
19:00 - 21:00

Kategori


”Danmarks kirker” – Nationalmuseets store bogværk
Foredrag ved redaktørerne Pia K. Lindholt og Rikke Ilsted Kristiansen
Onsdag den 5. marts kl. 19.00 Vester Hæsinge Præstegård
I forbindelse med udgivelse af nationalmuseets
store bogværk ”Danmarks kirker” har museet
igennem et halvt år foretaget grundige undersøgelser
af Vester Hæsinge kirke. Resultatet af arbejdet
foreligger nu i en bog, som udkom i december
2024.
Pia K. Lindholt vil fortælle om kirkebygningens
historie. Dens udseende i dag er præget af
1800-tallets store ombygning, men i den gemmer
sig meget ældre rester. På grund af arkitekturens
skiftende modeluner synes den nuværende
bygning langt fra den oprindelige, som nok blev
opført omkring år 1200.
Rikke Ilsted Kristiansen fortæller om inventarets
og derved kirkerummets skiftende udtryk gennem
tiden. Som selve bygningen er også indretningen
forandret flere gange, blandt andet i 1893, da Joakim
Skovgaards flotte altertavle, som præger
bogens forside, kom til!
Man kan læse mere om ”Danmarks kirker” på
hjemmesiden www.danmarkskirker.dk. Redaktørerne
medbringer bøger, som sælges til en favorabel
pris kr. 178 (normalpris kr. 230). Der kan
betales med Mobile Pay. Der serveres kaffe/kage
og alle er meget velkommen!
Tilmelding til lina@mcquillan.dk eller tlf. 4023
2275 senest den 1. marts.