Kirkernes historie

Præster siden reformationen

Sognepræster i Vester Hæsinge og Sandholts Lyndelse siden reformationen:

1. Hr. Niels. – 1569
2. Peder Lauritsen Foul. 1569 – 1601
3. Peder Jensen Roskilde by. 1601 – 1641
4. Niels Knudsen Arreboe. 1642 – 1676
5. Jørgen Pedersen Tranekær. 1676 – 1712
6. Niels Christensen Nykirke. 1712 – 1765
7. Jacob Christian Nøragger. 1765 – 1778
8. Peder Kryssing Westergaard. 1779 – 1818
9. Claus Schønning Tryde. 1818 – 1823
10. Claus Becker. 1823 – 1862
11. Carl Edvard Thorup. 1862 – 1870
12. Jens Mathias Blicher. 1870 – 1882
13. Lauritz Nicolai Balslev. 1883 – 1895
14. Carl Emil Skjerbæk. 1895 – 1925
15. Gudmund Schiøler. 1925 – 1936
16. Harald Nordholm. 1937 – 1977
17. Paul Christian Arnbak. 1978 – 1980
18. Jan Grønborg Eriksen. 1980 – 1986
19. Morten Bay-Mortensen. 1987 – 2005
20.  Søren-Herluf Sørensen. 2006 – 2013
21. Eva Ladefoged. 2014 –

 

DR Kirken i Skader

Menigheden fra Vester Hæsinge

Lidt om byen og dens omegn

Vester Hæsinge er sikkert ukendt for de fleste, men for os der bor her, er det verdens navle. Vi synes vi bor så pænt. Landsbyen kan vi da i hvert fald godt være bekendt at vise frem, med dens kønne huse og gårde, et rigtigt slot, et par butikker. Og så sandelig også en skole og et par kirker og forsamlingshus og børnehave, samt en hel del håndværkere og virksomheder.
Blomster til jul og nytår kan hentes i det lokale blomstergartneri, og vi kan handle alle ugens dage i Dagli’Brugsen, hvor noget af det bedste også er at få en snak med dem vi møder.
Hos smeden i nabolandsbyen er der kaffe på kanden, og man kan altid få et par møtrikker og hvad man ellers står og mangler.

Landsbyen er ikke større, end vi kender hinanden. Med vores venner i nabosognet Sandholts Lyndelse og oplandet med de to små landsbyer Gammel og Ny Stenderup, er vi blot 1200 mennesker. Men vi holder godt sammen.

Engang i 90’erne byggede vi ved fælles hjælp et hus, som kom til at hedde X-Huset. Det blev til medborgerhus, hvor også de mange foreninger kan samles.

At vi så også har indrettet et videnscenter siger vel lidt om, at vi stiler højt.

Senere fandt vi på at grave et stort hul på en eng midt i byen. I dag ligger skovsøen der, og på gode sommerdage, spiser turisterne madpakken ved søbredden, og siger til hinanden, at det er da et gevaldigt springvand de har fået sat op midt i søen!

Om sommeren holder vi i øvrigt både Sct. Hansfest, Grundlovsfest og et cykelløb, hvor vi tjener en god slat penge ind til idrætsforeningen.

Om vinteren går vi i kirke når det er jul og til børnenes juletræ på skolen. Forinden har vi naturligvis maset os igennem børnehavens legendariske julemarked, der trækker folk fra hele Sydfyn. Ser det ud til.

Vi prøver at samle kræfterne så godt vi kan, så vi kan hjælpe hinanden med at værne om og udvikle en levende landsbykultur.
Det skal nemlig være godt at bo her, og man skal kunne trives, hvad enten man er barn eller midt i livet eller gammel. De gamle er i øvrigt gode til at passe på hinanden, der hvor de bor dør om dør.

Det er i det hele taget en styrke, at vi kigger lidt efter hinanden, og tager lidt fælles ansvar. Nogen synes vel ind i mellem, at vi sladrer lidt, og det skal man jo altid passe på ikke tager overhånd. Men egentlig er det vel en levende interesse vi har for hinanden.

Nå, men ellers er vi såmænd som folk er andre steder: Vi har også nok i os selv og har lidt for travlt.

Tilbage til det pæne: Vi bor jo altså på Sydfyn, lige på kanten af Svanninge bakker, og så ved alle turister, at vi er privilegerede. Sikke udsigter og sikke vandrestier! Vil man til byen, så er Fåborg jo bare et smut ned gennem bakkerne, og skal det være fint, er Odense kun 30 kilometer væk.

Og så lidt om kirken, som vi også holder meget af, – og som vi faktisk har to af, både en i Vester Hæsinge og en i Sandholts Lyndelse.

Vi deles om præsten – og også nogle af de andre ansatte. Vi holder gudstjeneste hver søndag, og der kommer altid nogen. Somme tider kan vi godt være flere, men navnlig hvis vi finder på noget særligt, så tropper man op. Rigtig mange endda. Noget af det som trækker er bl.a.:

Børne- og familiegudstjenester
Fastelavnsgudstjeneste, med tøndeslagning arrangeret af lokale foreningerJulebørnegudstjeneste, med efterfølgende julefest på skolen, også arrangeret af lokale kræfter
Aften/natkirke – åben kirke med stilhed, bøn, andagt og dæmpet musik
De ni læsninger i adventstiden
Mad og musik: Tradition med fællesspisning i Madklubben på skolen og efterfølgende koncert i kirken, bl.a. New Orleans-Jazz.
Vægtergudstjeneste til Kyndelmisse
Høstgudstjeneste med spejdere og børn med frugt
Koncerter med både kor og solister.

Vi kan nemt fylde konfirmandstuen i den gamle præstegård, når menighedsrådene og præsten hver måned i vinterhalvåret arrangerer møder med højskolesang og foredrag, studiekreds og andre gode ting.
Somme tider og i hvert fald hvert forår tager vi på en udflugt, med dem som har lyst. Vi har set både Mols Bjerge og Himmelbjerget, måske fordi vi har det godt i højderne!

Menighedsrådene lægger sig vældigt i selen for at udfolde et godt og inspirerende kirkeliv sammen med præst og ansatte – og det er med til, at de to lokale kirker har plads i bevidstheden og får god opbakning fra beboerne i sognene. Også når det gælder det kirkelige, er mange parat til at gøre en indsats.
Ofte handler dét jo blot om at komme til kirke, når klokken kalder. Og så lige vente med det næste rundstykke, til man har været i Gudshuset og synge et par salmer og høre et helligt ord. Mange synes, at det nu ikke er så ringe.
Heller ikke her på egnen.

Skrevet af: “En beboer”

Historie

TV Gudstjeneste i DR Kirken i Skader.

Fredag d. 6. januar 2006, drog 50 personer fra Sh. Lyndelse og V. Hæsinge til optagelse i DR kirken i Skader, vi kom med en forventning om at vi kunne være med til at skabe en ny form for TV gudstjeneste, direkte? nej, men vi ville gerne være med til at give, dem der ikke kan komme i deres egen kirke en gudstjeneste, med en ganske almindelig menighed, der viser at her på vores egn, i det Sydfynske, gør vi os synlige ved at gå i kirke, ikke hver søndag, men det er dog dejligt at møde vores præst, efter vi har spist vores første rundstykker.

Vi var pionerer på dette nye tiltag fra DR, vi var spændte, men forberedte på vores opgaver, Marie Kallehauge læste dagens tekst, Hans Jensen læste Trosbekendelsen og jeg selv kirkebønnen.

Vi medbragte selv, velsmagende alterbrød, alterkalken og den syv armede lysestage fra V. Hæsinge kirke.

Månedens præst Poul Joachim Stender, stod for selve gudstjenesten, og holdt en spændende og utraditionel prædiken.

Vores forventninger blev fuldt ud indfriet, med en god præst, Poul Joachim Stender, en medlevende menighed, og i en lille charmerende kirke.

Jeg har fået lavet en DVD, med alle 4 gudstjenester fra januar måned, med Poul Joachim Stender, som månedens præst, den ligger på lokalhistorisk arkiv.

Bent Hansen